Du¡sinus
duske| Du¡sinus | duske |
subst. _ dosk alm.; dåsk Bjerre. _ genus: mask./fk. (K 7.2); fem. SSamsø, spor. i Vends (vsa. mask.). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også do÷sk Vends, $Hostrup; do·sk $Torsted; Ádo(÷)sk TonalOmr (K 1.9).
1) = rigsm. (pyntekvast på hue etc.; haledusk på ko; tot af græs, lyng, hår etc.) [spredt afhjemlet] \ (også) = kvast syet til hjørnerne af pude el. dyne el. til hjørnerne i bunden af en sæk. doskè ¨ dvs. Kvaster i Dyner og Puder. En sådan Dusk er ikke blot til Pynt. Dels siges den at lukke godt for Hjørnet, så Fyldet ikke går ud, dels slides Hjørnerne ikke så let. *$Houlbjerg. der var sye i Dosk fast i hvar Høn fornæn, dils for a jør dem stærker, men di var osse gu a næm a ta i, hves Je¶j vil ha hjælp te a leeg Sækki op = der var syet en dusk fast i hvert hjørne (af en sæk) forneden, dels for at gøre dem stærkere, men de var også gode og nemme at tage i, hvis én ville have hjælp til at lægge sækken op. *Vends. *Bjerre.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sløjfe af (silke)bånd omkring kvindehue (jf. hage·dusk, nakke·dusk) [spor. i Østjy og Sønderjy´Ø, desuden $Darum; forældet] Samsø (Hansteen.ca.1825). Djurs (NBWelling.ca.1840). Samsø (EAnders.DBK.234). Randers´egnen (EAnders.DBK.358). i Huen var der bagpaa en stor Sløjfe (e Dusk eller e Fusk) af Silkebaand, og under Hagen blev der ogsaa baaret en saadan Sløjfe. Ussing.Als.92.
3) = narresut til småbørn; bestod af tygget rugbrød (og kandis) indbundet i en klud [Fanø]
| Du¡sinus | duske |
| Sidens top | |