duskduskning

Se også dorske (verb.)

duske

verb. _ dosk

[spor. i NØJy, Vestjy og SønJy´N; syn.: Ìdaske 1]

= prygle, banke. \ (spec.:) rankerne (af revling), der bruges til koste, skal når de er ruskede, først doskès åp, så de nederste ender bliver lige lange, dernæst bromès de i æ brom·òw¶n (= »brummes de i en brummeovn). *SlaugsH (SVJy; F.I.219).

duskduskning
Sidens top