du¡sin

Du¡sinus

Du¡sine

kn. _ du¡si·nè alm.; du¡sijnè Vends; do¡si·nè $Aventoft.

[< du¡sin; jf. Du¡sinus; spredt i Nørrejy, desuden $Aventoft]

_ kun til pige, der er nr. 12 i en søskendeflok.

du¡sin	Du¡sinus
Sidens top