£dus
duselig| £dus | duselig |
Se også dose (verb.), dosig (adj.)
verb. _ du·s/duw·s (K 2.0). _ præs.: du¿sè $Todbjerg. _ præt.: ´t MØJy.
[< Çdus; spor. afhjemlet]
= svire; kun i forb. suse/drikke og duse. sjællen æn so, te han drak aa duhst = sjældent man så, at han drak og svirede. PJæger.G.46. (talemåde, med varianter:) Spink aa spaa·r ka læng vaa·r; Suus aa Duus gyør tom Huus = spinke og spare kan længe vare; suse og duse gør tomme huse (dvs. fører til fattigdom). Schade.139.
| £dus | duselig |
| Sidens top | |