Çdos

dosel

dose

verb. _ med sideformen dusse. _ duès SVJy; *dåw·s Bjerre, Vestjy (F.); *dos(e) Hards, alm. i SønJy; (tryksvagt) ®dus Als. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. Als. _ præt. og ptc.: ´t SVJy, Sundeved.

[jf. dosig og ODS. III.daase; SVJy (±NØ) og VSønJy´N (± Vadehavsøerne), Sundeved, Als´S, spor. i øvrige Vestjy, Midtjy´Ø, SØJy og ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

= være sløv, tungnem, sen til sit arbejde; være uvirksom, drive; især i forb. gå og dose/dusse (¡rundt). Varde (Tøxen.1698). \ (hertil vel også:) a werl et staa o dvors me de, do tåe mi ti = jeg vil ikke stå og "hænge" med dig; du tager min tid. *Hards.

Çdos	dosel
Sidens top