ÌdunÈdun

Se også Ìdun (subst., sms.led), Èdun (adj.), ¢dun´ (sms.led)

Çdun

subst. _ du¿n alm.; dún (K 2.1) $Hostrup; du·n $Felsted; (hertil muligvis:) *don¶ Vends (F.); *donn SØJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[< ældre dansk dun (Kalkar.); beslægtet med dundre; spredt i Sydjy og SønJy (dog kun spor. i ØSønJy´SØ)]

= dump lyd, drøn, brag. Det gav en ordentli duun, da æ mur vællt = det gav et ordentligt drøn, da muren væltede. SØJy. De (dvs. en primitiv bombe) sprang mæ et fåfærdelig Donn. SØJy (Jyden.I.67). _ (spec.:) de ri don¶ ¨ = det gav efter med et brag. Vends. (F.IV).

ÌdunÈdun
Sidens top