dum·stærk

Çdun

Se også Çdun (subst.), Èdun (adj.), ¢dun´ (sms.led)

Ìdun

subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.0, K 2.1. _ som 1.sms.led: se ¢dun´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

\ Ìspor. også du¿n, duw¶n; også dåw¶n Sall, Fjends; Çspor. også du¿n, duw¶n; også dún (K 2.1) spredt i Sall, Fjends og Hards´Ø; Èogså dow¶n, dåw¶n spredt i SVJy´V; stedvis også dún (K 2.1) i VSønJy; også dun $Fjolde.

[1626: Doenn´ (AarbSkive.1913.99); 1636: doen (SkastTingb.125); 1636: hoffued douen puder (SkastTingb.106); formerne med ´o¿´, ´ow¶, ´åw¶´ og ´u¶è forudsætter ældre jysk *dôn, jf. Kort.46]

= rigsm.

dum·stærk	Çdun
Sidens top