![]() | ![]() |
Se også Ìdulm (subst.)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) dål¶m _ plur.: dål·m Sall.
1) = lummervarm, trykkende (om luften, når det trækker op til torden) [jf. dulme 6, dulmet; spor. i Nordjy og Midtjy´Ø] solen skinner ikke, alligevel er det lummert, dål¶m. $Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mørk; skyet, diset (om vejret) [jf. dulme 3; spor. i Vestjy´N] Vejrliget er dolm, naar Skyer bedække Solen. Schade.170. \ (overført) = mat [spor. i Nord- og Midtjy] Hiñer Øw¶en wa så dål·m (= hendes øjne var så matte), uden Ild i Blik. Sall (PKMadsen.Opt.).
3) = dæmpet (om lyd) [vel overført fra betydning 2] den dulme Lyd ¨ (af) det syngende Sand under Hjulenes Jern. *ThitJens.KS.134.
![]() | ![]() |
Sidens top |