dulling

Çdulm

Se også Çdulm (adj.)

Ìdulm

subst. _ dål¶m alm.; dul¶m $Vejrum. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: dål·m KærH (Lars.Ordb.34). _ gammel dativ: dol·m Holmsland.

[< dulme 1; spor. i ældre kilder fra NJy samt og MVJy´N og ´V, desuden Varde (Tøxen.1698)]

= blund, let søvn. a fæ·k i bette dål¶m = jeg fik et lille blund. KærH (AEsp.VO.). (fast forb., med forældet bøjningform:) a låw i Dol·m = (jeg lå) i Slummer. Holmsland (Røjkjær.Opt.).

dulling	Çdulm
Sidens top