Çdulm
dulmer| Çdulm | dulmer |
verb. _ med sideformen dølme. _ (l/Ï K 4.8:) dål·m/dålm (K 1.3) alm.Ì; dol·m/ÁdoÏ(·)m (K 1.3) Han, Thy, Djurs, Sundeved; ÁdöÏ(·)m, ÁdøÏ(·)m AlsÇ; spor. også dul·m (især i betydning 4, formentlig påvirket af rigsmål). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, MVJy, Ommers; ´et (K 6.1) spor. i øvrige JyllÈ.
\ Ìogså då÷lm Vends´M, Thy´S; Çkonstrueret på grundlag af optegnede præs.´ og præt.´former; Èptc. også ´èn $Tved.
1) = blunde, døse, halvsove [NJy, NØJy (±SV), spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen (men her muligvis sammenblandet med dumle, dumse); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
å me·lma·Ûsbi¶Ûèn vil gæ·n træk let læ·µ u¶Û, så¶n di ku li· fo¶ èÛ jænlè ku¡ti¶r å då·lm i = og mellemmadsbeddet (dvs. formiddagspausen, under tørvearbejdet) ville gerne trække lidt længe ud, sådan at de lige kunne få bare et kvarter at blunde i. NPBjerreg.Ommers.15. Wi seer i Mørkningstonen ¨ wi lisom seer aa daalmer hen, a e´en føer Ovre = vi sidder i mørkningsstunden, vi ligesom sidder og døser hen, og ingen fører ordet (dvs. ingen siger noget). Thise.LL.98.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dø hen; aldrig rigtig blusse op (om ild) [Als, spor. i Nørrejy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Tørveilden i Kakkelovnen er for længst dolmet hen. KBecker.TK.I.267. æ I¬¶ dål·mer, sålænge det ikke er kommen rigtig i Brand. Holmsland (Røjkjær.Opt.). AlsOrdsaml. \ (med objekt) = slukke (ild) [spor. afhjemlet] haj dålmt il¶len mæ i wu¶ kluk = han dulmede ilden med en våd klud. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = forsvinde bag skyer el. dis, skinne blegere (om solen) [jf. Çdulm 3; Sydjy (med tilgrænsende sogne af SønJy), MØJy´S og ´M, spredt i øvrige Vestjy (± Thy´N og Fjends´S), spor. i øvrige Jyll (± Djurs, Sønderjy´SØ); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
SVJy (Tøxen.1698). Solen dolmer, naar dens klare Lys aftager, enten ved at et let Skylag gaar for den, eller Himlen generelt bliver uklar. Dog saaledes, at Solen stadig ses eller anes. SØJy. Solen wa glowind imeld som den dolmet = solen var gloende (dvs. skinnede gloende varmt), ind imellem at den forsvandt bag skyer. AlrøSg (MØJy). _ (i MØJy oftest med bibetydning af, at det trækker op til dårligere vejr, jf. betydning 6:) Hves Solen dolmer, saa holde de gue Vejje it ret læng (= så holder det gode vejr ikke ret længe). HadsH.
Forrige betydning - Næste betydning
4) det dulmer = det lindrer (på smerte etc.; med el. uden objekt) [vist < rigsmål; alm. (dog kun spredt i Sønderjy´SV); syn.: linne, slovne] de dolmè pi·nèn = det lindrede pinen. $Voldby. Saa dyppede han Fingrene en Gang imellem i Skeen og smurte lidt Tykmælk paa de Steder, hvor Bierne havde stukket; "det dulmer saa godt", sagde han. PChristens.SS.185. de dål·mt, da a fæk en k嬶 ¡knywsªblå¿ lå o¶ è bu·l = det dulmede, da jeg fik et koldt knivsblad lagt på bulen. $Vroue. \ (overført, med præp.objekt) = berolige (oprevet person) [spor. afhjemlet] så gik han nier te e Bæk å sad å keg nier i dend. De dållmet let o ham = så gik han ned til bækken og sad og kikkede ned i den; det hjalp lidt på ham (dvs. på hans kærestesorg). SØJy (Jyden.I.44).
Forrige betydning - Næste betydning
5) (upersonligt:) det dulmer = det stilner af (om regn, vind), svaler af (om voldsom hede) [spor. afhjemlet] Men segget væ ¨ De ble’est å piske nen, lich te vi kam te Navskavtsbjerre. Så va de, li som de dølme e let = men sikken et vejr: det blæste og piskede ned, lige til vi kom til Naverskaftsbjerg; så var det, ligesom det stilnede lidt af. HAlsinger. (JyTid. 4/11 1956). de æ warm i daw, mæn no daalmer et da let næer dæ gor æn sky faar æ suel = det er varmt i dag, men nu svaler det da lidt, når der går en sky for solen. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
6) (upersonligt:) det dulmer = det trækker op (til regn el. torden); vejret er trykkende, lummert [vel videreudvikling < betydning 3 og 5; jf. dulmet 1; MØJy (±N, ±SV), spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de dåÏmè (dvs.) forud for uvejr føles lummervarmen, solens stikkende stråler og mangel på vind. $Skannerup. I Høstens Tid var hun opmærksom paa Vejret. "De dol·me!" kunde hun med betænkelig Mine sige, naar det ved Middagstid ulmede op med Skyer, som begyndte at dække den klare Himmel. Kaae.Laasby.270. det dolmer for Vand, dvs. at der er Udsigt til Regn, idet Solen gaar ned i et Skylag. Sall. \ (overført:) det dulmer (for mig, for mine øjne) = det sortner (ved anfald af svimmelhed) [spor. afhjemlet, hyppigst i Østjy´M]
7) (med objekt el. præp.forb.) = skjule [spor. afhjemlet] han dulmet et hans vre = han lagde ikke skjul på sin vrede. NimH (MØJy). de dulmede over hendes Sygdom = de skjulte hendes sygdom. HjelmslevH (MØJy). \ (muligvis sammenblandet med betydning 3:) æ skyer dålmer æ sol = skjuler eller dækker solen. *ØSønJy´N.
| Çdulm | dulmer |
| Sidens top | |