duft·slagenÇdug

Se også Çdug (subst.), Çdygge (verb.)

Ìdug

subst. _ do¿© alm. i Nørrejy; do© Vends´Ø, sideform i BørglumH (Vends); også do©¶ Vends´V, Thy, spor. i Midtjy; då©¶ VandfuldH og SkodborgH´V (Hards´NV), SVJy´SV (inkl. FanøÌ); dåchÇ ØSønJy´Ø, Als; dok ØSønJy´S (± Als og Sundeved), SSlesv; då¿ch (spor. også då¿©) VSønJy´N; do¿ch VSønJy´S; då© Rømø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; spor. også stof´neutr.

\ Ìvsa. då¿©; Çspor. også doch

= rigsm. (dug, der falder på græs etc.). et Par ¨ Brudepiger gik foran Brudeskaren fra Stenten til Vaabenhuset for, som det hed, at stryge Dug af for Brudeparret. AarbThisted.1938.83. wò¶j fæ·k foo¶n i klÉtti òller, kon dog¶gi = vand fik fårene i klitten aldrig, kun duggen. AEsp.VO. ¡ka§tªskje§k (= planten katteskæg) var så vanskelige at skære (ved høst), te den hælst sku ta¿ès i æ do¿© (= at den helst skulle tages i duggen, med le), altså før den blev tør om morgenen. $Vroue. æ ¡tar¶è ska ¡hø·stès i è ¡då¿ch = boghveden skal høstes i duggen (dvs. før duggen forsvinder). $Vodder. om meget let regn hedder det: de æ it aant end som en bette doog (= det er ikke andet end en lille dug, dvs. lidt dug). MØJy. De æ gåt får æ ble¿© mæ en gu¶è do¿© = det er godt for blegetøjet (jf. Ìbleg 2) med en god dug (dvs. meget dug). Hards. _ (vejrregler:) Næ¿r by©¶èÛ så ku blyw· så låµ·, te de ku bær do¿© sæn Hans næt, ¨ så kuñ èÛ blyw æn gu¶è o¿r = når byggen så kunne blive så lang, at det kunne bære dug sankthansnat, så kunne det blive et godt år. Kvolsgaard.L.29. dæ falè æn stuè do© i jawtèn så få vi it ræjn i muèn = der falder en stor dug (dvs. meget dug) i aften, så får vi ikke regn i morgen. MØJy. væn æ ¡dok få¬è ¡får æ so·Ï syn skal èt gi ¡ræ·n, å ¡ætèr æ ¡so·Ï syn gir èt ¡hy· ¡væ·è = når Duggen falder for Solen (dvs. før Solnedgang), så skal det give Regn, og efter Solen (dvs. efter Solnedgang), så giver det højt vejr. SønJy.

duft·slagenÇdug
Sidens top