Ìdug
dug·fuld| Ìdug | dug·fuld |
Se også Ìdug (subst.)
subst. _ do© HornsH og DronninglundH (Vends´Ø); do¿© øvrige NJyÌ; do©¶ ThyÇ; du©¶ Mors, Him´NV, TunøSg (Samsø); du¿ Him´SV, Samsø (vsa. duw¶ SSamsø); du© øvrige NørrejyÈ; duch VSønJy´N, Als og Sundeved; duk øvrige Sønderjy (spor. vsa. duch). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. (i betydning 2) VSønJy´S, spor. i ØSønJy´S. _ bf.: do©¶i, du©¶èn etc. (med tilkomst af stød). _ plur.: do·© Vends´NØ, Læsø; do©· Vends´SØ, Thy; du©¶èr Hards, Fjends, MØJy, Sydjy; du·©èr spor. i Midtjy´Ø og Fanø (vsa. du©èr); du·© spredt i Midtjy´Ø, Sydjy samt Mandø; (Á)dukè(r), duchè(r) (K 6.2) el. (Á)du(÷)ch, (Á)du(÷)k (K 1.9) spor. i Sønderjy¢.
\ Ìogså do©¶ spor. i Vends; også dow spor. i ØHanH; Çspor. vsa. dow¶; Èogså du Sall, Hards (±NV), SVJy (±SØ), Mandø, spor. i øvrige Midtjy og Him´S; ¢med k/ch som i sing., men uden klar afgrænsning mellem former u.end. og former på ´er.
1) = rigsm. (dug til bord; ikke anvendt i landhusholdningen i ældre tid). wi kjæñ ¡ejk ¡møj¶ te ¡hörªlærrè ¡åñtjèn kaskji te ¡fij·n ¡do©· å ¡så¿n = vi kendte ikke meget til hørlærred andet end måske til fine duge og lignende. $Haverslev. vi hå·Û ¡æ§ u·Ûèn ¡jæn¶ ¡du© = vi havde kun én dug. $Give. æ ¡sæµè¡töj blöw ¡væwèt i ¡dreÏ å ¡de gø·è ¡kø·n Ádukè ¡å = sengetøjet blev vævet i drejl, og det gjorde kønnne duge (dvs. duge til pænt brug) også. $Øsby. (talemåde, med varianter:) dæñ¶ dær eµèn du©¶ èl bre·, må ål§ti hå¿ æn få·ÛkluÛ tere· = den der ingen dug vil brede (dvs. dække bord med dug), må altid have en karklud parat. $Darum. \ være til disk og dug med (el. lign.) = være på aftægt hos [1639: vere paa mad oc maal, til dug og disk met (SkastTingb.33); muligvis < ældre rigsmål; spor. i Nørrejy; forældet] Enhver Aftægtskontrakt havde en dobbelt Form, en lettere og en strengere. Den lettere lød gerne saaledes: "Saalænge Aftægtsnyderne er tilfreds med at gaa til Familiens Dug og Disk", hvilket betød, at de ikke alene spiste sammen med Familien, men i eet og alt tilhørte Familien, tog Del i Arbejdet baade inde og ude. PPedersen.KF.110. \ (også) = alterdug [kun anførte steder] hon so¿ så sæ¿r, hon sa¿ deròp i do©¶i = hun så så sær ud, da hun sad deroppe i dugen dvs. da hun knælede ved alteret. $Hellum. ¡du©¶èn wa ¡føl¶t = Dugen var fyldt, dvs. der var "en Omgang" Altergæster. Him. tejn te "Dugs" = taget til alters. ØSønJy´N. law vi vor o§p te duks = da vi var oppe til alters. ØSønJy´M (F.IV.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tørklæde, hovedklæde, halsklæde, sjal [Sønderjy´S (± Fjolde); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
vi ha·j sna a¬è èn mañtèl å· te sko·Ï _ vi ha·j o¬tin èn sto·è duk _ dæn ha·j vi i èn trekañt å så såèn omboñèñ = vi havde næsten aldrig en frakke på til skole, vi havde altid et stort klæde, det havde vi i en trekant og så sådan bundet om (halsen). VSønJy´S. èn duch (dvs. et sort silketørklæde) brugte Mænd tidligere i Stedet for Flip. Als. èn såt duk = en sort Dug, Halstørklæde _ brugtes af Karlene og af helt gamle Kvinder ved Sorg. Angel. \ (spec.:) en ægte dug = et ægte (gennemvævet) fransk sjal. *Åbenrå. *Tønder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = klud; i sms. som »fade·dug.
4) = del af bundgarnets bund. bundgarnets bund bestod af duge, dvs. bredder af net. ¨ Dugene gik altid på tværs af bunden. *AEsp.Læsø.
| Ìdug | dug·fuld |
| Sidens top | |