Çduedue·brød

Se også Ìdue (subst.), Çdue (subst.)

Èdue

verb. _ du·/duw·/Ádu· (K 2.0, K 1.9) alm.; også dow· Hards´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc. med stød:) duw¶èt $Give; du¿èt $Darum, $Agerskov, $Vodder; u.end. NDjurs (ptc. også *duj¶); duj· hhv. duj¶ SVJy´N.

[opr. samme ord som duve, jf. norsk duva; NDjurs (± Rougsø), Hards (±N), Sydjy og Sønderjy (nord for rigsgrænsen, ± Rømø og Als), spredt i MØJy´S og Fjends´S, spor. i Ommers og i ældre kilder fra Vends; se kort; syn.: ¢dukke]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= dyppe (noget ned i en tyktflydende substans, fx sovs el. fedt, for at få noget af denne til at hænge ved det, der dyppes). Plesner.1807. dyppe og Dyppelse udtømme ikke Begrebet af due og Duelse; thi de første betegne blot, at noget nedsænkes i en flydende Materie, men de sidste tillige, at det derved er blevet indsmurt. Man siger at dyppe sin Finger i Vand, men at due den i Honning. NFogtmann.1812. Hwæ aa·n Skiffel bløw duj¶ i Smörhwaal¶t, aa hwæ aa·n bløw debbæ i Mjælken = hveranden skefuld (risengrød) blev duet i smørhullet, og hveranden blev dyppet i mælken. NØDjurs. en Biskop, der var paa Visitats i en Skole, ¨ spurgte en Dreng om, hvad Fraadseri var, og dertil svarede Drengen "Duet Brød i Fedt og en bid Flæsk til" (jf. due·brød). NDjurs. vi lawèt ¡vø·©èr å du·èt dèm i a ¡tal¶è = vi lavede væger og dyppede dem i talg (ved støbning af lys). $Give. du mo gåt dow· æ katåfl _ men du mo e§t swæ·ñ dæm (= du må godt due kartoflerne (i sovs el. fedt), men du må ikke svænge dem, dvs. dyppe dem helt ned under overfladen), sagde moderen _ det var frådseri. Hards. do duer æ fe·r få dyft i æ blak = du dypper fjeren (dvs. fjerpennen) for dybt i blækket. SønJy. ¡veñ¶èr vi ¡så haj æ ¡smör å· ¡sièrp ¡a¿ªdu¿èt (når vi så havde smørret og siruppen afduet, dvs. dyppet op fra grødfadet), hældte man Øl paa Grøden. $Vodder. (afvisende svar:) do kañ ha en ski·è å Ádu· din fesk i = du kan få en skid at dyppe din fisk i (dvs. du kan rende og hoppe). $Rise.

Çduedue·brød
Sidens top