Ìdryn

Ìdryne

Se også Ìdryn (subst.)

Çdryn

subst. _ drø¿n VoerH (MØJy); *dryn Bjerre. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[< Ìdryne 2; kun anførte steder i Østjy´S]

= mandsperson, der »dryner (i betydning 2). han ær et Drö¿n, ¨ der ingenting sanser. VoerH. Saaen en Dryn ¨, der kommer for at slege siug (= smiske sig) ind paa mig arme, enlige Kvinde. KrJens.SJ.158.

Ìdryn	Ìdryne
Sidens top