drympelÇdryn

Se også drøn (subst.), Çdryn (subst.), Ìdryne (verb.), Ìdryne (verb.)

Ìdryn

subst. _ med sideformerne drøn, drynni. _ dryj¶n, dry¿n, drø¿n alm. (med samme vokal som i »Ìdryne); drø·n Sønderjy´SØ (K 1.1); drynni Vestjy´N. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. (for hovedformen).

[< Ìdryne 1; spor. afhjemlet]

= sagte brøl (især fra ko). _ (overført:) hañ ga så·t ¡drø·n ¡froa sæ (= han gav sådan et dryn fra sig), dvs. rømmede sig stærkt. $Fjolde. Det var hørligt, trods de kælne Dryn, at der var Strid mellem de to. Staun.UD.182.

drympelÇdryn
Sidens top