Çdryn
Çdryne´| Çdryn | Çdryne´ |
Se også Çdryne´ (sms.led)
verb. _ med sideformerne drøne, drynne, drynnie (sidstnævnte kun i betydning 1). _ a) dryne, drøne (langvokaliske former): »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9. _ b) drynne, drynnie (kortvokaliske former): »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9. _ præs.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.1, K 6.2; dog (inden for linjen A_A) dry¿nèr, dryj¶nèr, drø¿nè, dry¶ènè (med tilkomst af stød på vokal el. diftong). _ præt. og ptc.: »kort 4 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.9.
\ Ìdog *drynne Schade.47; Çdog dri·n $Tved, og den ældre form på SDjurs er formentlig dre·n (jf. note 8); Èén optegnelse fra SSams. (i betydning 3); ¢spor. også *drynne; £også dryn¶èr Vends´NV; også *drynner, *drønner spredt i NVJy; Àdog dry¿n, *drøn Fanø; dog altid ´er (K 6.2) for sideformerne drynne og drynnie i Sydjy (hvorimod dry·nè(r), drø·nè(r) synes yngre); Îkun én optegnelse: *drønner NSamsø; {også (ældre) præt. dri·nèÛ, ptc. dre·nèÛ $Tved; }kun én optegnelse (af præt., i betydning 3): drynè SSams.; Ì°dog altid ´et (K 6.1) for sideformerne drynne og drynnie (hvorimod spor. ´et´bøjning af dryne og drøne synes yngre).
[< gammeldansk dryniæ; jf. svensk drøna, norsk drynja]
1) = brøle sagte (uden at åbne munden); om kreatur, sj. om svin og får; lyden kan både markere længsel (efter foder, malkning etc.) og veltilpashed (under drøvtygning mv.) [alm. (dog kun spor. på Djurs og i Sønderjy´S)] Melsen.1811. dæñ ¡dry·nè, de æ ¡så¿n an ka ¡sæj· èn ¡fjærèªpa¿èt å èn ¡brö¿l = den (dvs. koen) dryner, det er sådan _ man kan sige: en fjerdepart af et brøl. $Give. kjyern står å dryjnær, di wel wes malkæs = køerne står og dryner, de vil vist malkes. Han. E Ko· ¨, næ· dend æ sat, saa drön dend = når koen er mæt, så dryner den. ØSønJy. _ (talemåder:) De æ en slæm Høwwe dæ dryne fa’e den haa aapæt = det er et slemt kreatur, der dryner (efter føde), før det har ædt færdig. Fjends. Man siger om en utilfreds, at han "legge i e Hy aa dryne ætter e Halm" (= ligger i høet og dryner efter halmen). Fjends. Folk de drøner efter Vorherre, ligesom vor røde ko efter vor Mette (dvs. malkepigen). Ommers (Krist.JyA.VI.295). \ (overført på person) = tale drævende; "smiske"; mumle, give ondt af sig [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] Han drøner det saadan ud, ¨ er langsom og drægende i sin Tale. SØJy (NVDorph.1833). Nu har du ¨ siddet og drynet (hos kæresten) i Østergaard et godt langt Vinter igennem, og lige vidt er du (med at få bejlet). Staun.UD.12. "Hvad dryner Du om?" (siges) til et menneske der sidder og snakker med sidemanden ¨ uden at andre kan høre ordene. Han. "Hold nu Snut (= mund) og pil af Vejen!" drønnede han. JSkytte.GG.6. \ (spec.:) Et lille Barn dryner, naar det græder forstilt, uden Aarsag. *Fanø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = halvsove, "snue"; drive; "hænge" (uden at få noget fra hånden) [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] han lo å dry·nt i æ s浶 te mæjè (= han lå og drynede i sengen til middag), dvs. "gassede sig". $Vroue. Bregend.HB.10. hwa gje do ¡da å ¡dry¿n ætè, ¡skøñ¶ dè no ¡let! = hvad går du da og drysser efter, skynd dig nu lidt! $Hundslund. Husker du ikke, hvor læng’ han gik og dryned her i Fjor og ikke var til at blive skilt ved? Aakj.FJ.12.
3) = ramme, slå mod (formentlig med en hul lyd) [vel opr. samme ord som drøne; kun anførte steder i Østjy´M] dryne kukken = ramme kukken i spillet »kuk; ¨ di ¡drynè ¡kuki, når de ramte ham. SSams. A fulle Saaren te hans Grau ¨ aa a sto ve dem, da Joeren drynn po Kiesten = jeg fulgte Søren til hans grav, og jeg stod hos dem (nemlig hans sønner), da jorden ramte kisten. PJæger.Y.39.
| Çdryn | Çdryne´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}