dristdristig

driste

verb. _ (kun optegnet tryksvagt:) drest Nørrejy; drist SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. $Torsted., sideform i Vestjy.

_ kun i flg. forb.: driste sig (et ¡sted hen) = rigsm. [spor. afhjemlet] En gang æ driste mæ den Vej = engang jeg dristede mig den vej. HAlsinger. (JyTid. 5/11 1950). _ driste sig ¡til = vove; have mod til [Nørrejy, spor. i SønJy] han drestè sæ te¶ å si¶k æ§tèr, hwans de wa, dæ fuselt = han dristede sig til at se efter, hvad det var, der fuslede (dvs. puslede). $Erslev. ¡de ska du ¡ent drest dæ ¡te = det kan du bare vove! $Læsø. tö do drest dæ te å jör æ = tør du driste dig til at gøre det. Vends. _ driste sig ¡ved = driste sig til. a drestèr mæ et ve èÛ = jeg drister mig ikke til det. *Holmsland (Røjkjær.Opt.). *$Ål.

dristdristig
Sidens top