dristedrit´drat

dristig

adj. _ med sideformen dristen. _ drestè alm. i Nørrejy (spor. vsa. dristè); dre·stè Thy (dog drej·stè $Agger), Hards´NV (vsa. dræ·stè); dri·sto Djurs´NØ; dri·stè $Tved; dristè/Ádristè (K 1.9) alm. i Sønderjy; *dristen, *drihsten Angel.

= modig, kæk. (talemåde:) Han æ drestè, næ dær æµèn få·r æ = han er dristig, når der ikke er nogen fare. SVJy. (omskrivende:) A ær intj så møj drestæ we å go¶ jænnær om Awtnengi = jeg er ikke så meget (dvs. ikke særlig) dristig ved at gå alene om aftenen. Vends. jÉ wò ¡ent ¡drestè ¡mæ hijèr = jeg var lidt bange for hende. $Læsø. \ (også) = fræk; påtrængende [spor. i Sønderjy´S] Komè do ¡ind¶ i e ¡Dör·ns i è ¡Træ·sk ? ¨ De è ¡dristè ¡gø¶r. ¡De¶ è ¡fræk = kommer du ind i stuen i træskoene? det er dristigt gjort; dét er frækt. HostrupD.II.4.152. \ (spec., som adv.) = rolig, uden risiko [spor. i Nørrejy] je ku ¡drestè sæj ¡nys¡gjæri = jeg kunne roligt sige "nysgerrig" (om en person). $Læsø.

dristedrit´drat
Sidens top