drintledriste

drist

subst. _ drest Nørrejy; drist Sønderjy (også *driist Als). _ genus: fk.; spor. stof´neutr.

[Hards´SV, SVJy (dog kun spredt i ´NØ) og SønJy nord for rigsgrænsen (dog kun spredt i ´V og på Als), spredt i SØJy (±NØ), spor. i Hards´M og sydligste SønJy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= dristighed, mod. de war sær, han håj Drest te ær = det var sært, han havde mod til det. Hards (PKMadsen.Opt.). Han ha slæt enè Drist, væn de kom¶è te è Stø·k = han har slet ingen dristighed, når det kommer til stykket. HostrupD.II.2.81. Gik di længe / i dæ’ Driist, end det var rimlet / bløv det sidst’ værr’ end det føest = gik de i længere i deres dristighed, end det var rimeligt (dvs. blev de for dristige), blev det sidste værre end det første. Als (MartinNHansen.HH.46). la vos tai en lille jen for æ drist (= lad os tage en lille en for modet, dvs. for at få mod), en snaps eller en kaffepuns. ØSønJy. \ tage drist til sig = tage mod til sig [spor. i MØJy og SVJy] saa tog a Drist til mig og solgte en Ko og en Gris af min Fars. Frifelt.AV.31.

drintledriste
Sidens top