drab

drabe

dra¡bant

subst. _ med sideformen ra¡banter. _ (nt/ñt/ñtj K 4.5:) dra¡bant alm.; *rabantèr Skagen. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[spor. i Nørrejy]

= særegen, ondskabsfuld, fremfusende person; også (spøgende) om dyr. ¡hwans æ de fu èn dra¡bañt ªdæ· ªgo¿r = hvad er det for en sær fremtoning, der går. $Torsted.

drab	drabe
Sidens top