dovne
dra¡bant| dovne | dra¡bant |
subst. _ dra¿f
[jf. nedertysk draper, dreper (= træffer, jf. drabe); evt. forvansket i tilslutning til (ældre) dansk drab; spor. i VSønJy]
_ kun i flg. forb.: få drab til/på = få ram på, få bugt med (én); få held til (noget). Når én har i Sinde at prygle en anden, siger han: Æ ska se, om æ it engång kand få Drav tæ ham. FrøsH. æ ska sörme ejsen lauv for te æ fik draf te ham i jauvs = jeg skal sørme ellers love for, jeg fik ram på ham i aftes (i kortspil). HvidingH. i ¡å¿r fek æ sku ¡da ¡dra¿f ¡te¿èt æ ¡marts ¡smör = i Aar fik jeg sgu da Held med det, Martssmørret. $Vodder.
| dovne | dra¡bant |
| Sidens top | |