drøs
Çdrøse| drøs | Çdrøse |
Se også Çdrøse (verb.)
subst. _ drø·s _ genus: mask.
[muligvis < drøs el. fra norsk dialekt drøse (= dynge korn, som er tærsket, men ikke renset), jf. NoOrdb.II.156]
= dynge; især om en dynge (urenset) korn på tærskeloen. *Læsø (Røjkjær.Opt.). *AEsp.Læsø. \ (hertil muligvis:) drøse·kast. En drøhskast var en hob af små grene og pinde, som blev holdt ved lige ved, at ingen, som gik forbi, turde undlade at øge hoben med en pind som en art offer. Undlod man ofret, ville der hænde en noget slemt. Pindehoben lå der fra Arilds tid, fordi der en gang på det sted var begået en ugerning. *HimmerlKjær.1976.72.
| drøs | Çdrøse |
| Sidens top | |