drønseÌdrøse

drøs

subst. _ med sideformen drås. _ drø¿s alm.; drø·s $Læsø; *drå¿s, *droos spor. i Him´NØ. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: drø¿st Vends.

[< Çdrøse, jf. ODS. drase, II.Dros; Vends (dog kun spredt i ´SV), spor. i Han og Him´N; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= de kornstrå, der ligger tilbage, når det høstede korn er bundet i neg; »rivelse. (vide 1682:) Ingen må drifve eller lade deris cretter (= kreaturer) komme ad marken om høsten, førind meninge mand får deris kierfve och drøs (kørt i hus), uden (= med mindre) hver mand gifver sin minde dertil. Brønderslev (Vider.II.34). Pigen river "Drø¶st" i "Haaller" (jf. Ìhale 2.3) og samler det, medens Karlen er hjemme med Læsset (dvs. vognlæsset med kornneg). Vends´SØ. I den første Tid, efter at Kreaturerne er bunden ind (dvs. ikke mere kommer på græsning), faar de altid Drøs: Rovdrøs (= rugdrøs), Bygdrøs, Havrdrøs. Lars.Ordb.39. \ (hertil:) drøs·halm = halm fra aftærsket rivelse [spredt i DronninglundH (Vends)] Når den støvede beskidte rivelse var tærsket, fik man drøeshalm, som blev brugt som strøelse. VolstrupSg.

drønseÌdrøse
Sidens top