dræssel
dræt·alder| dræssel | dræt·alder |
Se også dræk (subst.), drække (verb.)
subst. _ dræt alm.; dræ¿t Ommers (±V), Djurs, MØJyÌ, BjerreÇ, spor. i SØJy´S og VSønJy´S; dræ·t Sønderjy´Ø (K 1.1)È. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) Østjy alm.; u.end. Vends, Him´N, Sønderjy´S.
\ Ìogså dre¿t ´SØ, *dreht spor. i ´S; Çogså dre¿t; Èdog dræjt Haderslev; også dre·t Als; også *dræht spor. i ØSønJy´S.
1) vedr. fiskeri.
1.1) = kast, træk med fiskegarn el. vod; fangst ved sådant træk [spredt afhjemlet (± SSlesv, og kun spor. i Djurs og SønJy´V); fiskersprog] wi drow¶ i næt mæ wòr se¬gå¿r å fɧk trij¶ sne·s i jÉn¶ dræt = vi trak i nat med vort sildegarn og fik tre snese i ét træk. $Lild. No gör vi to¶ Dræ¶t me·r igjømèl di to¶ Kulèr, så holdè vi åp = nu tager vi to træk mere med fiskegarnet gennem de to huller (i åen), så holder vi op. HostrupD.II.1.94. (de) "Norske Pramme" ¨ var ikke saa gode i "Dræt", naar Bakkerne (dvs. kroglinerne) haledes ind. Hards (SprKult.XVII.83). andre talte og sorterede drættet, dvs. den indfiskede mængde. ChrThagaard.Skagen.79. \ (overført) = god, heldig handel. (hans handler er ikke altid lige gode, men) sist ¡Fre·da gø·è han æn ¡go¶j ¡Dræ¶t = sidste fredag gjorde han en fin handel. *HostrupD.II.1.94.
1.2) = sted, hvor der fiskes med garn ved kysten [kun to sogne i SØJy; syn.: dræt·sted] Her langs med stranden har vi forskjellige drætter, og hver har sit navn. Krist.DS.VI.1.156. en Række "Drætter" til Fangst af Havørred. AarbVejle.1941.145.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = seletøj til hest, tidl. også til stud [NVJy, Han, spredt i ældre kilder fraVends (inkl. Læsø), spor. i MVJy´N og Him (i sidstnævnte områder fortrinsvis ældre kilder); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
le© æ dræt po¿ æ hæj·st = læg seletøjet på hestene. Skyum.Mors.I.226. (de er) i Drætten, siges om Øg for Plov, Vogn, Harve. Vends (Melsen.1811). Til Markarbejdet var ¨ "æ Dræt" ¨ ret simpelt, der var ikke meget Lædertøj. Der brugtes Stavtræer med Sivpuder, og det øvrige Tilbehør bestod til Dels af Reb. KrSøndergaard.G.22. dæñ nyj¶ uw¶n å de pæ·n dræt = den nye vogn og det pæne seletøj (skulle bruges, når man kørte til marked). Kvolsgaard.L.37. de to Heste passer godt i Dræt sammen. Hards´N. Stavseletøj til Køer eller Stude kaldtes Dræt. Han. Studeaaget med Halmpuderne, det ny Dræt, han ¨ havde lavet om Vinteren. Skjoldb.RF.II.25. _ (spec.:) æn sæt dræt = Hestetöj til 2 Heste. $Hurup. drætèr = skagler. Læsø. \ faste forb.: vænne i/til dræt(tet) = vænne (hest) til at gå med seletøj, til at trække [spor. i Han og NVJy] no ska wi ha dæn¶ pla¿© wæñ¶ te dræt = nu skal vi have den plag vænnet til at gå med seletøj. Thy. _ stiv i drættet. Hanj er injtj styv nok i Drætte (= han er ikke stiv nok i drættet), siges om Plagen, der slingrer i Tøjet (= sele´), naar den skal vænnes til Brug. *Vends (Lars.Ordb.38). _ (overført, om person:) komme i dræt(tet) = blive nødt til at arbejde hårdt [spor. i Thy] di ær ¡òr¶li© komèn i dræt = de er ordentlig spændt for, sat i arbejde. $Torsted. _ lægge sig frem i drættet = d.s. *Thy (F.IV).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = for (i klæder, tøj) [alm. (dog kun spor. i Sønderjy´SØ)] ¡lo·ñt ¡dræ¿t = loddent for. $NSamsø. dræ¿tèt wa å væ·mèÏ = foret var af vadmel. $Vorning. æ ¡rö©¶ var af ¡sort ¡dræt = Ryggen i Mændenes Veste var af sort Foerstof. $Vodder. Der skulde spares; derfor forhandlede Skrædderen og Husmoderen om "æ Dræt", Foret, der muligvis kunde tages af en aflagt Klædning og benyttes igen. SVJy. _ (spøgende, med ordspil på betydning 2:) Dengang skulle man altid have foer i en kjole; når det var klippet og skulle prøves, sagde Marie: "Nå, kom så her å kom ik æ dræt, vi ka fo dæ fu¶e pløv" (= kom i foret/seletøjet, så vi kan få dig for ploven). AarbThisted.1977.24. \ (overført:) do hå jo ¡dræ¿tè ¡uj (= du har jo drættet udad), kan siges til hund der har ørerne krøllet (vendt) ud. *$SSamsø. han væñèr æ dræt uw¶Û a hans øw¶n = vender det hvide ud. *Thy (F.III.1164).
Forrige betydning - Næste betydning
4) vedr. markredskaber.
4.1) = trækstang, ´reb, ´lænke på gammeldags hjulplov mv. [spredt i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder] Dræt = det Reeb eller den Stang, hvori de forreste Plovheste trække. Samsø (Hansteen.ca.1825). drætèn te plòw¶èn ¨ var et tov eller en lænke fra den bagerste til den forreste Hammel, hvor der brugtes fire Heste til at trække Ploven. Vends. der gik nogle og plöjede om natten. De (dvs. man) kunde høre drætten (= lænken) mellem øgene. Vends (Krist.DS.V.430).
4.2) = trækstang, hvori en harves enkelte led er fastgjort [spor. i Hards og Bjerre]
Forrige betydning - Næste betydning
5) vedr. markarbejde.
5.1) = så meget som et markredskab mv. (især harve) spænder over; et træk med det pågældende redskab i agerens længde [Hards og SVJy´N, spredt i øvrige Sydjy, MØJy (±N), ØSønJy´N og ´M, spor. i Ommers, Djurs og øvrige SønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Man harver tilbage langs første Dræt og lader det lige "slaa sammen" (= nå sammen) for saa i tredie Dræt at lade Harven spænde over Halvdelen af hver af de to harvede Strimler. Mols. Høet bliver revet sammen i Áha·Ï ¡to· ¡dræ·t frå væ Ási· = i haler (jf. Ìhale 2.4), to dræt (med håndrive) fra hver side. $Bov. et lång (= langt) Dræt, siges om meget lang Ager ved Pløjning. SønJy. \ (spec.:) harve ¡dræt af. harè drÉ¿t òw¶, dvs. stadig at lade et dræt uharvet imellem de to, der sidst harvedes; dette dræt tages så på næste tur, derved bliver der bedre plads til at vende. *MØJy´S. \ (også) = så bredt stykke af en ager, man kan tilså ad gangen ved håndsåning [syn.: så·kast] (der skulle sås) 4 dræt å en ache (= på en ager). *Sundeved.
5.2) = behandling én gang af hel ager el. mark med bestemt redskab [spredt i Hards, spor. i Sall, SØJy og SønJy] gi den Mark et Dræt mere = harv hele Marken engang til. Sundeved. Femten Dræt Harve skulde Jorden have, frem og tilbage, inden Lyngsværen blev gennemarbejdet. MylErich.JH.116. \ (overført:) midt i/på drættet = midt i det hele [Als, Sundeved, spor. i MØJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
stry·ch met i æ dræèt = stryge leen, når man er halvvejs med at høste et »skår. Sundeved (F.). de kan æ da it met å è dræt = det kan jeg da ikke midt i det hele. Sundeved. å hold ¡op ¡met i e ¡dre·t = at holde op midt i det hele. AlsOrdsaml. han kom midt i Drættet = han kom ligesom jeg var i Færd med noget Andet. HadsH (MØJy).
5.3) = tidsrum, del af dagen, hvori man arbejder (med et bestemt markredskab); arbejdsperiode [spor. afhjemlet; syn.: Ìbed 2] Vends (HCLyngbye.1812). vi tejer et lille dræet enno, så ka vi blyv færre te auden = vi tager en lille arbejdsperiode endnu, så kan vi blive færdige til aften. SønJy. \ (spec.) = forårsarbejdstiden [syn.: drift 5] *$Vejrum.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = opdrætning af dyr [spredt i Sydjy og SønJy] de hæ fåt èn ¡go·i ¡dræt = det har fået en god Pleje, om Kalv eller andet Dyr. $Bov. di ær Ágoj i·e ¡dræjt = de er gode i opdrætningen (dvs. de trives godt). Haderslev. hand lövve a e Dræ·t (= han lever af opdrætningen), ernærer sig hovedsagelig ved Kvægopdræt. Sundeved. _ (overført om opvækst af børn:) e Barn hær fåen en god Dræt = barnet har fået en god opvækst. *Sønderjy (Kok.DFspr.I.282). \ (også) = antal dyr, der opdrættes sammen; opdræt. di la·m dæ sku bliw te æ ¡dræt = de lam, der skulle blive til opdrættet. *$Aventoft. æ stu¿Û ær a wår æjèn dræt = studen er af vort eget opdræt. *AndstH (SØJy; F.). (overført:) "En køn Dræt" = en smuk Flok Børn (dvs. søskende). *VSønJy´S (Saxild.ca.1848).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = (nakke)drag, slag [spor. i Østjy, Thy og Fjends] Vends (Melsen.1811). han sku ha en dræt øwwer æ na’k (= over nakken). SØJy. \ (også, jf. dragt 1:) en dræt klø¿ = en omgang klø. *Thy. en gu¶e dræt tæsk = et godt lag tærsk. *SØJy.
8) (i alm.) = træk, det at trække (noget) el. arbejde (hårdt) med noget [spredt i Sønderjy, spor. i Vestjy] æ lo æ Dræt å de fråhånd (= jeg lagde trækket på den »frahånds hest, dvs. lod den trække mest), nemlig ved at give denne den korteste Ende af Hamlen. Hagerup.Angel.17. dær ær æn slem¶ dræt åp å èn lijèrgraw = der er et slemt træk op af en lergrav (dvs. det er svært at køre op derfra). Vestjy (F.). En stor Sten giver en svær Dræt. Hagerup.Angel.17. (talemåde:) Det er løs Dræt at drage med Halmskagel = det er let arbejde at trække med »halmskagle. SlogsH (Kok.Ordspr.73). \ faste forb.: ens om drættet. Med et Par Ægtefolk gaaer det bedst "ven di er jæns om æ Dræht" = når de er enige om trækket (dvs. hvordan arbejdet, opgaverne skal fordeles mellem dem). *ØSønJy´S (Feilb.FH.16). _ lige for drættet. er man først "lihg for" (æ Dræht), har man overstaaet det Værste. *ØSønJy´S (Feilb.FH.16). _ (hertil, el. til betydning 5.1:) tro i drættet. det er en stor Ros for en ung Karl, at han er "tro i æ Dræht" og lader Intet blive liggende. *SønJy´S (Feilb.FH.16). _ (hertil, el. til betydning 5.1:) ret/bedst i dræt = rigtig i gang med arbejdet. Når »forslætteren (ved høslæt) var ret i dræt, måtte han altid se tilbage, om de andre kom med (dvs. om de andre »slætkarle kunne følge med). *FrøsH (SønJy´N; jf. samme optegnelse Krist.JyF.IX.101, SJyMSkr.1941.97). _ sen/lang i drættet = langsom til arbejde mv. [spor. i SønJy´SØ] Hand il’ it’ mæ et, hand æ se·n i e Dræ·t = han iler ikke med det, han er langsom i vendingen. Sundeved.
| dræssel | dræt·alder |
| Sidens top | |