doven·else

doven·hul

doven·grav

subst.

[< doven 2.1; syn.: doven·læg, doven·sprække]

= lufthul el. revne i brød (fremkommet under hævningen på grund af utilstrækkelig æltning af dejen). *Hards (HPHansen.BB.207).

doven·else	doven·hul
Sidens top