doven·grav

doven·krop

doven·hul

subst.

[< doven 2.1; syn.: doven·læg, doven·sprække]

= lufthul el. revne i brød (fremkommet under hævningen på grund af utilstrækkelig æltning af dejen). *Him. *Hards (HPHansen.BB.207).

doven·grav	doven·krop
Sidens top