doven·dank
doven·grav| doven·dank | doven·grav |
subst.
[< Else; spøgende; syn.: Ìdorte, døve´else, døve´mette]
= hånd´ eller slæberive. Man rev marken med ¡dowènªæÏsè indtil begyndelsen af 1900´tallet, derefter fik man en hesterive. ¡dowènªæÏsè så ud som kratten (jf. kratte x), men bom¶èn, hvorpå tænderne sidder, var ca. 4 alen og havde 30 lidt krogede jerntænder. *MØJy´S.
| doven·dank | doven·grav |
| Sidens top | |