adj.
[spor. i Hards, Thy´S, MØJy´S og SØJy´S; syn.: dogret]
= dum, tungnem; sløv, dorsk. Han var så dogrevorn og sær af sig. Sgr.VI.102.
dogre·vild
Ìdokkedogre·vildÌdokkedogre·vildÌdokke