dogret

dogre·vorn

dogre·vild

adj. _ kun i sideformen togger·vild.

[formen med t´ skyldes muligvis påvirkning fra tokket, jf. Dialektstudier.II.39; syn.: dogret]

= ikke særlig klog. Hand er toggervild i hovedet. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).

dogret	dogre·vorn
Sidens top