dogre·pande
dogre·vild| dogre·pande | dogre·vild |
adj. _ (´et K 6.1:) då©èrè alm.; dò©èrè $Torsted; do©èrè $Tved; då©èro NDjurs´NV; også då©èr(·) spor. i Sall´S og Fjends´N; spor. også *dovere, *doweret, *duweret
[< dogre; MØJy (±SV), Bjerre´NV, Hards (±NV), spredt i Sall, Him´SV og Djurs, spor. i øvrige Him og Midtjy, i Thy, SVJy´S og ØSønJy´N; se kort; syn.: dogre·vild, dogre·vorn]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= dum, tungnem; sløv, dorsk. han bor sæ da så møj¶ då©èrè ar i dæn¶ ¡hæj·stªhañ¶èl = han bar sig da gevaldig dumt ad i den hestehandel. $Vroue. mie daaggere æ vi jo da ent = dummere er vi jo da ikke. Djurs. dowere i æ hoi = dum i hovedet. Hards. (omskrivende:) han è e¶t ¡hi¶èÏ då©èr = han er ikke helt dogret (dvs. han er godt begavet). Sall.
| dogre·pande | dogre·vild |
| Sidens top | |