diser·tobak
disk| diser·tobak | disk |
adj. _ med sideformen diseret. _ (´et K 6.1Ì:) di·sè/dij·sè (med samme vokalisme som »Ìdis) alm.; di·so $Voldby; også *diest Vends´SV; også *dissig Mors (Schade.); også di·si, di·sèrè $Vroue; også disièt $Skannerup; Ádi·sè TonalOmr (K 1.9).
\ Ìdog ´è SVJy.
[< Ìdis (vist opr. sømandssprog i Nord- og Vestjy i formen dis(s)ig, jf. Schade´citatet ndf., siden påvirket af rigsmål); Nørrejy, spredt i Sønderjy´N og ´M]
= let tåget, uklart i vejret. Him (Becher.ca.1815). dissig Luft, dunkel og tyk Luft; høres kun i Nykjøbing, meest af Søefolk. Schade.46. Vi fæ nok sna¶r ¡andt ¡Væ¶r, de ¡æ så ¡di·se = vi får nok snart andet vejr, det er så diset. HostrupD.II.1.90. di·sè ¨ også om soldis i foråret. $Darum.
| diser·tobak | disk |
| Sidens top | |