dingsdink

dingsen

subst. _ med sideformen dingsten. _ deµsèn alm.; deµstèn spor. i SØJy og SønJy´NØ. _ genus: fk. alm.; også neutr. (?) SønJy. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk dingschen (diminutiv af »dings); sideformen med ´t´ skyldes formentlig sammenblanding med »tingest]

 Næste betydning

1) = tingest, dims [SVJy, spredt i Fjends´N, Hards (±NV, ±SØ), SønJy (±NØ, ±S, ± Als og Vadehavsøerne); se kort; syn.: dings 1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

MylErich.KH.178. _ (spec.:) Dingsten ¨ høres undertiden med Betydning af Kønslem. ØSønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (overført) = foragtelig betegnelse for menneske el. dyr [spor. afhjemlet; syn.: dings 2] Hvorden turd’ Du nu iløwle slaa søen nø’ forgiftige Dingsener løs? = hvordan turde du nu alligevel sætte sådan nogle giftige "sataner" løs (sagt om fangede hugorme). Aakj.FB.159.

 Forrige betydning

3) (overført) = mindre barn [syn.: dings 3] *$Darum.

dingsdink
Sidens top