![]() | ![]() |
subst. _ deµs alm.; deµ·s (i betydning 2, om kvinde) $Børglum. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm. (dog fem. Vends, når det bruges om kvinde, jf. betydning 2); neutr. Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; deµ·s $Børglum.
[< nedertysk dings]
1) = tingest (som man ikke kan finde den rette betegnelse for) [Nordjy, Hards´NV, Ommers (±V), Als og Sundeved, spredt i øvrige Jyll (dog kun spor. i SVJy inkl. Vadehavsøerne, Hards´Ø, Fjends´S, MØJy´N og på Djurs); se kort; syn.: dims, dingsen 1]
![]() | ![]() ![]() |
så haj knæjtèn ¨ fonèn po å la·w no deµsèr, te i kalt be·spe·n = så havde knægtene fundet på at lave nogle tingester, de kaldte bissepinde (som skulle forhindre køerne i at bisse). NPBjerreg.ÅOmmers.69. Han spiste det altsammen og skrabte Dingsen (dvs. den potte, han havde fået maden i) lige saa rent af. Him (Krist.JyF.XIII.127f.). _ (i omskrivning:) (så) snusede han lidt, åbnede atter døren og siger til forkarlen: Hør ¨ I ka jaen swing dengsi uen for, nær i tisser" (= I kan gerne svinge "dingsen" uden for huset, når I tisser). EAnd.BE.9f. \ også kaldt: fi¡dings [jf. F.IV.139, muligvis sammenblandet med fidi¡vave 3] *VoerH (MØJy). _ dings·boms [med 2.sms.led af uvis opr.; spor. på Als og Sundeved] _ dings·vas [2.sms.led < tysk was] *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = foragtelig el. sølle person [spor. i Nordjy og Midtjy´N; syn.: dingsen 2] de var òbÉnbòr, hvant de haj å hans dengs ¨ blÒv fåsynt mÉ pÉng = det var åbenbaret, hvordan han og hans Tingest (dvs. horekælling) blev forsynet med Penge. Grønb.Opt.204 (jf. DSt.1905.29). (om en flok tatere:) A skal svare til, a var bleven ræd for de dingser, og turde ikke mere gå den vej. Hards (Krist.JyA.T.V.169). Folk vild jo tøk sær om, nær vi tou gammel Dingsæ gik hen aa gyut uos sammel = folk ville jo synes, det var underligt, hvis vi to gamle "stakler" gik hen og giftede os. And.GildeÎ.20.
3) (overført:) om mindre barn [spor. i SønJy og SVJy´S; syn.: dingsen 3]
![]() | ![]() |
Sidens top |