dingsendinke

dink

subst. _ deµk _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< tysk; spor. i ØSønJy; syn.: dings, dingsen]

= ting, tingest. Va æ ¡de no får èt ¡Deµk, do ¡dæ·è ha fåt ¡köjt = Hvad er det nu for en Genstand, Ting, du der har fået købt. HostrupD.II.1.102. \ (også) = lille person. *$Agerskov.

dingsendinke
Sidens top