Èder
£der´| Èder | £der´ |
Se også Ìder (pron.), Çder (adv.), Èder (konj.), £der´ (sms.led)
part. _ ®dæ, ®dè alm.; også ®ræ NØDjurs; (sideform i enklise:) ®Ûæ, ®Ûè NVJy, dele af NJy og NØJy, Djurs (±NØ); ®dè, ®d¶è (med stemt d) Samsø.
[mht. brug af der i jyske præsenteringskonstruktioner se SprKult.XXIV.69ff.]
1) som foreløbigt subjekt el. ubestemt subjekt (repræsenterende et ubestemt egl. subjekt, hhv. forb. med generel passiv) [alm. (i Sønderjy og dele af Østjy dog vsa. »Çdet)] (talemåde:) dæ æ alèr så jaw¶n æn tro¶, dæ ka ræn· æn kor· po¶ = der er aldrig så jævn en tråd, (uden at) der kan rende en »kurre på. Skyum.Mors.II.275. væn æ Áråwhøst bèÁgyñ·t så blöw dè Áka·ch ªbochèn å èt ¡la·m ªslachtè añtè ¡fåa = når Rughøsten begyndte, så blev der bagt Kage og slagtet et Lam eller Får. SønJy. \ (også:) svarende til sætningskløvning (i rigsm.), jf. SprKult.XXIV.71 [spredt i Østjy´M og ´S, spor. i øvrige Jyll] Men hva meen der Nour, de her ¨ ska ha aa bety? = men hvad mener der nogen (dvs. er der nogen, der har en mening om, hvad) det her skal have at betyde. MØJy (NBlicher.1811). såen et Par Ywn, som hun hååd, kund der ingen a di ander stell mej = sådan et par øjne, som hun havde, var der ingen af de andre, der kunne stille med. ABerntsen.FA.7. uheldivis snappet dæ tow fat i mihn Bien, saa a ku olle røh mæ ow Flækken = uheldigvis var der to (tilskuere til slagsmålet), der snuppede fat i mine ben, så jeg ikke kunne røre mig af flækken. MØJy (JyUgeblad.III.95). Haj trove nok, der er i Herremaj Faaer te ham = han tror nok, det er en herremand, der er fader til ham. Thise.SP.138.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som formelt subjekt (for være/blive + adj.); i svagtryk (efter verb.) dog ofte erstattet af èt/èÛ/è etc. (jf. Èdet) i størstedelen af Jyll (jf. kilde fra Højer: i den forbindelse eksisterer "der" faktisk ikke; det hedder "det"). mæ jet blöw dær stæl· = med ét blev der stille. $Vroue. hwamø· ræn¶èr i å¡på, dÉr É te stjænsbæk? = hvor meget (dvs. langt) regner I med der er til Stensbæk? $Hellum. \ (spec.:) i tilfælde, hvor rigsmål foretrækker "det" (jf. Ìdet 3.3) [jf. Noesgaard.DS.78, Hjorth.NSams.51; Han, Him (dog kun spredt i ´SV), spredt i Vends (inkl. Læsø), SVJy´S og VSønJy´N, spor. i Østjy´M, øvrige Sydjy samt på Sundeved; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
da wa Ûæ ¡sö¿n ¡år¶ènli ¡lyst, haj ku ¡si¿ å ¡go¿ = da var det sådan ordentligt lyst (at) han kunne se at gå. $Storvorde. _ (endog som subjekt for være + adj. + subst.:) dær ær ¡luw¶nt i ¡we¿rè, dær ær ¡me¬¶ we¿r = det er lunt i vejret; det er mildt vejr. $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
3) som støtteord for subjekt med hv´ [spor. afhjemlet] hwa der æ kommen aa Skit, ska te Skit igjen = hvad der er kommen af skidt (dvs. dårlig familie), skal til skidt igen. Blich.XXVIII.113. _ (især optegnet som støtteord for de sønderjyske relativpron. »Çhvad 1 og »hvem 2:) de æ de Átyk va de kostè æ Ápæ·µ = det er det tykke, der koster Pengene (om Kaffegrums). Angel. jf. DF.II.83. Der ska oll hen, hven der hær Höller ò Hatt (= der skal alle hen, der har huer og hatte), dvs. hver en Kæft vil derhen. Hagerup.Angel.41. _ (analogt:) som der, te der (= som) se Çder 4.
4) som støttesubjekt i sætningsknude [spredt i Sall´SØ og Fjends´N, spor. i Thy´S og Him´SV] Den stuehr Thinghus kan e hovv der bløv bøgged = det store tinghus kan jeg huske blev bygget (dvs. jeg kan huske, da man byggede det). AarbThisted.1936.173. de tøgges a illiwaller der er for dyer = det synes jeg alligevel er for dyrt. SkiveU. 24/7 1914. Tho de Tæ’sk, en faar, det ved en da, hvad der er; men aa sult’ ¨ = tja, de tæsk man får, det ved man da hvad er; men at sulte! Aakj.VF.154. JSøe.TB.11.
| Èder | £der´ |
| Sidens top | |