Ìder
Èder| Ìder | Èder |
Se også Ìder (pron.), Èder (konj.), ¢der (part.), £der´ (sms.led)
adv. _ a) trykstærke former: udtale »kort (med noter)}. _ b) tryksvage former: dæ(r), dè alm.Ì°; (også, i enklise:) Ûæ(r), Ûè ÌÌ NørrejyÌÇ; ´èÌÌ spredt i Nordjy og på Djurs. _ som 1.sms.led: se £der´.
\ Ìogså dæ·, Ûæ·r spor. i Thy; også dièr Sall´NØ, Fur; Çspor. også dæ·(r); Èogså djæ¿r; ¢også dæ¿(è), Ûæ¿r; £dog die Bjerre; også di¶è TyrstingH; Àogså dæ·r; Îspor. også dæ; {også deæ, diè; }´(r) i Østjy´M og ØSønJy bortfalder i udlyd og foran konsonant, men udtales foran vokal i det følgende ord; flere detaljer om udtalen i Vends mv. ses i AEsp.Nordjysk.II.49; Ì°også i området med ´iè´ på kortet; ÌÌel. med enklise´stød: ´Û¶æ(r), ´Û¶è, ´¶è ; ÌÇdog naturligvis kun i dialekter, der tillader ´Û´ i indlyd, jf. de blå områder på K 4.1.
[mht. ´iè´ se Dialektstudier.III.169ff. (spec. s.243); mht. forlyd Û´ og r´ se Kort.nr.48]
1) henvisende til bestemt sted, tid, situation, sammenhæng. dæ gro·è Áeµènteµ ¡dæ·è vo dæ æ aÏ = der gror intet, dér hvor der er al. $Rise. ¡dæñ¶ ¡æÛ¶ær i¡no = den er der endnu. Thy. Hjæmm, dæ plæjed Mur alti aa stap æ Dyhn tæl we mi Fædder = hjemme, dér plejede mor altid at stoppe dynen til ved (dvs. tæt ned om) mine fødder . AarbMors.1926.95. de ¡wa ¡diè ve ¡dæñ¶ ¡ti¿ = det var dér på den tid (dvs. året efter). Bjerre. som han ho der vun usmidt, skreg han ¨ hyet = idet han dér blev smidt ud, skreg han højt. Hagerup.Angel.169. tej¶r å drek bræñ·win, dæ·r ær hañ jæn¶ a dæm framèst = til at drikke brændevin, dér er han en af bedste. $Agger. ve a ¡hy¿ dæ ¡bru©§t vi jo ¡lasªtræ¿ = ved (hjemkørselen af) høet, dér brugte vi jo »læssetræ. $Give. (talemåde:) Han gær (= går) i Barndom, ligesom Per Madsens Kat; der tog den Kyllinger isted for Rotter. Als (Kok.Ordspr.27). _ (spredt sammensmeltet med foreløbigt subjekt ¢der, på dettes plads i sætningen:) Sikken en Kyhren mæ aallslawels Uhn te die wa = sikken en kørsel med alle slags vogne, dér var (dvs. der var dér, i København). Thomaskjær.NKK.30. dæ· wor eñtj møj¶ fjæt å brÉj å = dér bliver (der) ikke meget fedt at smelte af. $Hellum. _ (spor. sammensmeltet med foreløbigt subjekt ¢der, men på adverbiel plads i sætningen:) ¡dæ·r æ ¡í manè ¡flø·r å ¡de = der er ikke megen (egl.: mange) fløde på dét (dvs. på mælken). $Vodder. _ (spredt sammensmeltet med relativt pron. Ìder:) dæ¿r ska et bliw bow·sèr a ¡de ske¿ñ = der skal ikke blive bukser af det skind. $Tved. ¡hwes æ ¡bæ¿stè ªdiè ¡sto¿è = hvis er hesten, dér står (dvs. der står dér). $NSamsø. han lo hænn ve et Digi, aa so ætte aall di ongh, die kam faabi = han lå henne ved et dige og så efter alle de unge, der kom forbi dér. Thomaskjær.FL.2. \ (spec.:) dér!, se dér! = værsågod! (i uhøflig el. ligefrem tiltale) [spor. i Midtjy] "die!" (= dér) sådan siger de værsågod på landet. MØJy (F.III.1121). Naar Harboørboen bejler, siger han højt: "Æ di Hjat, som mi Hjat, saa krøjst i mi Haand, _ si djær si!" = er dit hjerte som mit hjerte, så klem min hånd, se dér, se (dvs. værsågod)! JKamp.DFm.159. \ faste forb.: hér og dér (el. lign.) = rigsm. [spredt afhjemlet] èn ¡tjenèstªdr浶 ska ve· båÛe ¡hièr å ¡di·è a ål ¡stejè = en tjenestedreng skal være både her og der og allevegne. $Hundslund. han ær snå¶r hæ·r så dæ·r = han er snart her, så der. $Vroue. _ dér og dér = d.s. [spor. afhjemlet] I di manne Oeh hoh a tint faa mit Brø borre die og die, mjest i fræmmet Ejen lont hæfreh = i de mange år havde jeg tjent mit brød både hér og dér, mest i fremmede egne langt herfra. Jyden.I.83.
Forrige betydning - Næste betydning
2) den/ham dér (el. lign.; til udpegning af bestemt person, ting etc.) [ jf. den¡der, den¡her, den¡hin; spredt afhjemlet] ¡dom ¡diè kå ¡wiñt ¡bru· ¡di¶è få ¡gamè¬ = de dér kan vi ikke bruge, de er for gamle. $NSamsø. ¡dæñ¶ ¡knyw¶ ¡dæ·r, æ ¡de ¡di¿n ? = den kniv dér, er det din? Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) der ¨ med (el. lign.), med slutstillet præp. el. adv. (svarende til sammensat adv. el. præp. + den/det i rigsmål) [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] (bagning:) dæ·è ka vi jo tæj de ¡jæn ªbrø· ætè de ¡añt mæ = dermed (dvs. med en »skuffel) kan vi jo tage det ene brød efter det andet. $Øsby. (der sættes malurt på brændevin:) så fæ·e di dæ·è èn ¡bete ªa· = så får de deraf en »bitter (som resultat). $Øsby. no ska do ¡dæ·è gå ªhæn = nu skal du gå derhen. ØSønJy. va skaÏ vi ¡dæ·è sæj om = hvad skal vi sige derom. $Bov.
4) = hvor (henvisende til omtalt sted) [spor. afhjemlet] så sku æ putès hæn en ste i¶ æ jow¶r dær eµèn ¡gik öw¶èr æ = så skulle det gemmes hen et sted i jorden, hvor ingen gik over det. $Ræhr. vi most jo ¡neæ ¡hæn deær a mu¡sik ªvår a ¡da·ñs ¡triñt om = vi måtte jo nær hen, hvor musikken var og danse rundt. $Fjolde.
| Ìder | Èder |
| Sidens top | |
}){kind=link}