Ìdel

Ìdele

Se også Ìdel (subst.)

Çdel

adj. _ di¶èl (spor. også *de¿l).

[af uvis opr., jf. DF.XXXI.1ff.; Sall (med tilgrænsende egne i Hards´NØ og Fjends´N), spredt i Him´V; se kort; syn.: gellig]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

(om mad) = for lidt saltet; for sød; vammel. Dæ wa dæm·, dæ et¶ wal ku fo e ni¶e, de wa dæm fo di¶el; mæn nær en fæ døgtig Såldt o¶e å gådt mæ Gråw·brø¶ te¶ e, så tøt¶ a, de wa æn hær·lig Ræt¶ = der var nogle, der ikke så godt kunne få det (dvs. retten "lever og grever" = revet lever varmet op i »fedtegrever) ned, det var dem for vammelt; men når man fik rigelig salt på og godt med rugbrød til, så syntes jeg, det var en herlig ret. TKrist.BT.79. \ (hertil vel:) Dæl = Flau (= flov), smagløs, lunken, ikke ganske afkiølet, om friskt Øl. *Him´NV (Becher.ca.1815).

Ìdel	Ìdele
Sidens top