døgge
Ìdøje| døgge | Ìdøje |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1; desuden (yngre) *døjn spredt i Østjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: dÒ©¶nt Vends. _ plur.: u.end.
\ Ìogså *døwn spor. i Vends; Çyngre form (jf. et·mål); Èi Thy´S oftest skrevet *døwn; ¢også dyw¶n spor. i Hards´N (hyppigst mellem Ringkøbing fjord og Nissum fjord); også dæw¶n spor. i SØJy; i SVJy vist oftest döw¶n; £spor. også dåj¶n/dåjn (K 1.1).
[< rigsmål]
= rigsm. han lå· å drow¶ en dø©¶n enèn han dø·Û = han lå og droges et døgn, inden han døde. $Ræhr. no hår a e§t såwèn i tåw¶ døw¶n får dæn¶ tæñ¶ = nu har jeg ikke sovet i to døgn for den tand. $Vroue. næ¿r de håj staj¶èn èn dyw¶n var det tid å skom· æ mjæÏk = når det (dvs. mælken) havde stået et døgn var det tid at skumme mælken. Holmsland.
| døgge | Ìdøje |
| Sidens top | |
}){kind=link}