degener

degn

deger

subst. _ med sideformen degen. _ (´er K 6.2:) d橶èr $Vroue, $Tvis; de©¶è $Havbro, $Bjerre; de©¶èn $Vorning. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) (dog muligvis fem. el. fk. i Vends, jf. citat ndf.).

[spredt i Midtjy, spor. i Nord- og Sydjy; fagsprog]

= rigsm. (10 stk., om skind og læder). (hånligt sagt under hestehandel:) Nær te do (= når du) trækker med Kamelen, rasler det Sateme som do kam slævven mej (= som om du kom slæbende med) en Degger Skind. Vends. (forvansket:) Dæggeskind. AarbViborg.1958.55.

degener	degn
Sidens top