ÌdalreÈdalre

Se også Ìdalre (verb.), Èdalre (verb.)

Çdalre

verb. _ med sideformen dallie. _ (¬/l K 4.6Ì:) da¬èr alm.; også daÏi spor. i Østjy´M. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3; sidstnævnte for hovedformen).

\ Ìdog dalèr Thy, $Lødderup.

[jf. svensk dallra (= dingle), svensk dialekt dal(l)a (= trippe, drive omkring), norsk dialekt dalla (= svingle, drive omkring); formen daÏi skyldes nok sammenblanding med dallie]

 Næste betydning

1) = hænge og dingle; stå og vakle; bævre, sitre, ryste [spredt i SVJy, spor. i øvrige Nørrejy og i Sønderjy´N; syn.: Ìdralre 2] Han skød æn Stork saan, te de jen Ben hænd aa dalleret å æn (= sådan at det ene ben hang og dinglede på den). ØSønJy. bordet står og dalrer. SVJy. han æ saa fjehj, te æ kjeewe dallre aa ham = han er så fed, at kinderne bævrer på ham. MØJy. \ (også) = logre (om hund) [spor. i Vends´S] \ (også) = slingre af sted (pga. sygdom, fuldskab etc.) [spor. i Nørrejy] hañ wa så ¡fu¬¶, te (= at) hañ da¬·rèÛ. $Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = slentre, lunte af sted; daske omkring, drive; køre stille af sted [spredt i NVJy og Midtjy, spor. i øvrige Nørrejy og på Sundeved; syn.: dulre 1, Ìdralre 1] ka do e§t da¬èr ni¶è i æ 浶 å sí te æ höw·Ûèr = kan du ikke liste ned i engen og se til høvederne? $Vroue. Om et par folk, der kørte med køer: di dal·rèÛ jo ¡østèr¡ni¿r mæ dæ¡hæ·r tòw ¡këèr ¡fòr = de trillede jo ned østpå med de her to køer for (vognen). Thy´S. Han gaar jo møj aa æ Tid og dalrer der til Mikkels = han går jo meget af tiden og hænger ovre hos Mikkel. Aakj.R.37. Der er et nøj ve ham, han dalrer æ tid hen = der er ikke noget ved ham, han driver tiden bort. Thy. (spec.:) Hjemme vilde man egentlig helst selv bed’ (= indbyde) folk, de satte ikke ¨ pris på, "at folk kom dalren a sæ sjel" (= drattende af sig selv). PAndr.H.83. \ dalre ¡af, komme til dalren = bryde op, komme af sted. Endelig daljede han af. MØJy (jf. KrMøller.O.93). (ved afsked:) Saa maa vi nok til Dalren, vi to gamle Neggere (= affældige stakler). Aakj.VF.254. (overført:) Det dalrer af = det løber lige rundt. Hards.

 Forrige betydning

3) = arbejde uden fremgang [spor. i Vest-, Midt- og Sydjy samt i SønJy´N; syn.: Ìdalre 2] han goer o daldrer fra maaen te awten o foer ligaat et møj lawet a de han sku = han går og nusser fra morgen til aften og får alligevel ikke meget lavet af det han skulle. SVJy. mosle ¨ det (ord) bruges om mænd, medens kvinder "dalrer". Bjerre.

ÌdalreÈdalre
Sidens top