daller·bakkedallie

daller·bær

subst. plur. _ 1.sms.led: da¬èr´

[vel spøgende omdannelse < daller·bakke 1; spor. i Hards og Ommers]

= øretæver, prygl. hun havde set, at Gæssene kom op gennem Kornet (fordi jeg ikke passede godt nok på dem), og nu vankede der Dallebæ¶r til mig. Ringkøbing (HPHansen.Opt.).

daller·bakkedallie
Sidens top