dage
dage·tal| dage | dage·tal |
verb. _ dawès/da·wès/dåwès (K 2.6) alm.; Ádawès (vsa. daws) TonalOmr (K 1.9). _ præs.: u.end. _ præt.: ´t Vends, $Torsted, $Vorning, SVJy, $Vodder (vsa. dåw·st), $Hostrup (vsa. dawètès); *da·wèd(è)s MØJy´V; *dawèdès MØJy´Ø. _ ptc.: ´t Vends (vsa. daw¶èst $Tolstrup), $Torsted; daw¶èst $Vodder (vsa. dåw¶(è)st), $Hostrup (vsa. dawètès).
1) = blive dag, lysne [spredt afhjemlet (undt. SSlesv); syn.: dage 1] de bègyñè å Ádawès vi ska nåk ¡op = det begynder at blive dag, vi skal nok op. $Øsby. (talemåde, jf. dage 1:) ven de fra Døbbel davs = når det gryr fra Dybbøl. NJJensen.RP.37. (overført:) ¡no dawèst èÛ ¡fu·r ham = nu begreb han det. $Torsted. \ (overført) = blive bedre, gå i orden (om forhold i alm.) [spredt i Nørrejy] "No da·wès et" (siges) naar noget gaar i Orden. MØJy. (med ordspil på den direkte betydning:) Aakj.OT.8. \ (overført, om person) = komme sig. med en »Slagel langede (han) ham én, te han aldrig dagedes mere (= så han aldrig kom sig igen). *Fjends (Krist.JyF.III.257).
2) = dukke op, vise sig, komme [spredt i SønJy, spor. i Hards og Sydjy] No ¡tro¶r æ, di ¡dawès, æ ka ¡se en ¡Vún ¡låndt u·r å e ¡Væj = Nu tror jeg, de kommer, jeg kan se en Vogn langt ude på Vejen. HostrupD.II.1.87. Så snart vi hørte sådan sindige, trofaste Trådd ude på Stenbroen, så smilte (farbroderen) gerne og sagde: Nå nu dages Morten! JSkytte.BL.9. _ (spec.:) han dafves nok op = han viser sig nok. Sønderjy (Outzen. (Molb.390)). \ (også) = komme frem; blive afsløret [spor. i SønJy og SVJy] de ska ¡nåk dawès enªgaµ = det skal nok komme for dagen igen, om noget, der er blevet borte. $Rise. no æ et naak ve o dawes, i ka et haald et hæmle mier = nu er det nok ved at komme frem, I kan ikke holde det hemmeligt mere. SVJy.
| dage | dage·tal |
| Sidens top | |