dag·drømdages

dage

verb. _ daw·/da·w alm. (K 2.6); Ádaw(·) TonalOmr (K 1.3); (i betydning 3:) også ®dåw $Løgumkloster; også *dov Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (præt.) *daret Fanø; (ptc.) også daw¶èt GørdingH (SVJy).

 Næste betydning

1) = blive dag, lysne [spredt i Sønderjy´SØ, spor. i Midtjy og SVJy; syn.: dages 1] Føst da de dawet, fild a hen = først da det blev daggry, faldt jeg i søvn. AAnkerstrøm.B.20. (talemåde:) de Ádawè i Ádøbèl å ¡lys i Ára·chbøl (= det gryr i Dybbøl og lysner i Ragebøl) siges, når Folk endelig kommer. Sønderborg. (overført:) no dawèr è = nu hælper det på det. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = smelte sne; tø; oftest i forb. solen/det dager [spredt i Hards´NØ og Sall´N, spor. i Hards´S, Thy´S, Han, Him´SV, Fjends og SØJy´NV; syn.: blønne] Sall´N (Schade.45). \ dage ¡af = smelte lidt efter lidt. det dages af (= smeltes efterhånden), om sne i foråret. *Hards.

 Forrige betydning

3) dage ¡op (i ptc. også op·daget ) = finde frem til; finde ud af; opdage [Sundeved og Als, spor. i øvrige SønJy og i Sydjy´S; se kort]

Tæt afhjemlet

æ kuñ li·gåt ¡it daw èn ¡op = jeg kunne alligevel ikke finde den (nemlig en ting, der var blevet væk). Sundeved. A sku snaar ha faat dem dawet op = jeg skulle snart have fået dem opdaget (dvs. fundet ud af, at de var kærester). LBælt.

dag·drømdages
Sidens top