Çdølledøn

Se også Ìdæmme (verb.)

dømme

verb. _ döm·/döm/Ádöm(·) (K 1.3) alm.; dø÷m Vends (i en ældre kilde fra Vends´N også *deem); dö÷m, de÷m $Læsø; dem $NSamsø; også dæm· spor. i Thy, Sall og MØJy; de·m $Tved; *domm Hagerup.Angel.19. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t alm.; döm§t Vestjy (K 1.6). _ ptc.: ´t (med forkortelse af udlydende ´m·, og i TonalOmr (jf. K 1.5) med overgang til acc.1) alm.; döm¶t Vends, NØJy, MØJy, NSamsø.

 Næste betydning

1) = rigsm. (afsige dom). de ka a e§t døm· i¶k = det kan jeg ikke dømme i. Skyum.Mors.II.176. \ dømme nogle imellem = forlige, mægle, afgøre en strid (med overgang til betydning 2) [spor. afhjemlet] a mat dø·m dem imÉ·l = jeg måtte afgøre deres strid. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bedømme, vurdere; især i forb. dømme i, dømme om noget. ætter hans klÉÉr å dø·m war de i bisser = efter hans klæder at dømme var det en vagabond. AEsp.VO. ætè ¡fø·rèÏsèn å ªdöm, ¡så æ haçj ¡it få¡su¬¶t = efter tykkelsen at dømme så er han ikke forsulten. $Gosmer. De æ no· mæ intj næmt ka dø·m om (= det er noget man ikke let kan dømme om), dvs. ikke let at sige noget bestemt og sikkert om. Vends.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) dømme om = formode. a döm§t nåk om¶ èt = jeg formodede det nok. *$Darum.

 Forrige betydning

4) dømme på = gætte på. *Als (F.IV).

Çdølledøn
Sidens top