dæmlingÇdæmme

Se også Çdæmme (verb.)

Ìdæmme

verb. _ med sideformen dæmpe. _ dæ÷m/dæm·/dæm/Ádæm· (K 1.3) alm.; også (ældre) döm·/Ádöm(·) (K 1.3) Als, spor. i Sydjy og i ØSønJy; dæmp Rougsø, ØSønJy, Als; dæm·p VSønJy´S, Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, $Tved, MØJy´S (dog ptc. dæm¶t), SVJy (dog præt. dæm§t); Ádömt hhv. dömt Als´N.

[vist < rigsmål; formerne med ´p´ skyldes muligvis sammenblanding med dæmpe el. er udviklet af forb. dæmme ¡op; syn.: stemme x, stive x]

= rigsm. (danne dæmning for vand). Dæmme for Vand, uden at bringe det til at oversvømme sine Bredder, hedder dæmpe. Kok.DFspr.I.389. vi ¡dæmpèt få è ¡vañ te de kuñ gå ¡op öwèr è ¡maj = vi dæmmede for vandet, så det kunne gå op over maden (= engen). $Øsby.

dæmlingÇdæmme
Sidens top