døjt

dølge

dølg

subst. _ døl¶ _ gammel kasusform (i betydning 2): dø·l Vends; døl $Agger; døls Mors´N; *Døls Schade.48.

[< dølge]

 Næste betydning

1) lægge/bære dølg på (el. lign.) = skjule, holde hemmeligt [NJy, Him´Ø, spor. i NVJy, Midt- og Sydjy; se kort]

Tæt afhjemlet

Melsen.1811. Maries Muer bor jo heller entj no Døl aapo e = Maries mor holdt det jo heller ikke skjult (at Marie havde en kæreste). Thise.SS.129. hañ lå ¡eµèn ¡døl¶ ¡po, te han war ¡wre¿ = han lagde ikke skjul på, at han var vred. $Haverslev.

 Forrige betydning

2) i dølge/dølgs = i dølgsmål [spredt i Vends og spor. i Midtjy, desuden $Agger; syn.: dølgs] hun gjorde Barsel i "Døll". NLevinsen.FV.67. Fødselsdagen skulle helst go aa i døll (= foregå uden at nogen opdagede det). Vends´N. æ bå¿r wa føj¶ i døls = barnet var født i dølgsmål. Skyum.Mors.II.185. \ (hertil også:) ændeli kam wi i dø·l = endelig kom vi i skjul. *AEsp.VO.

døjt	dølge
Sidens top