døjsomt

dølg

Se også dødike (subst.)

døjt

subst. _ döjt alm.; dötj $Tolstrup; også dÒjt Vends, NVJy; døjt MØJy´S; også dåjt SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2).

= rigsm. (og næppe brugt uden for forb. ikke/aldrig en døjt). de bryèr a mæ å¬èr en dötj om = det bryder jeg mig ikke det mindste om. $Tolstrup. a ka e§t sí en döjt = jeg kan ikke se det mindste. $Vroue. a tråw¶è ham åÏèrèn døjt = jeg tror overhovedet ikke på ham. $Hundslund. de æ int èn dåjt væ¿è = det er ikke en døjt værd. TønderH.

døjsomt	dølg
Sidens top