dølg
dølges| dølg | dølges |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) døl/dø÷l/døl·/Ádø·Ï (K 1.3) alm.; dÒl· NVJy; döl/döl· (K 1.3) Ommers, spor. som sideform i Him´V og i øvrige Midtjy; også dölo Rougsø; også dølè spor. i Nordjy, SØJy og SønJy; også dø·l spor. i SRangstrupH og SlogsH. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er spor. i Han og Him, $Vorning, $Houlbjerg, $Hostrup; døl¶ SVJy, $Agerskov, $Vodder; døl $Brarup, $Felsted. _ præt.Ì: a) te´bøjning: ´t NJy, NVJy (dog døl§t $Hurup, dÒl· $Torsted); spredt i øvrige Nordjy og Midtjy (± Djurs). _ b) de´bøjning: (l/¬ K 4.6; mht. længde jf. K 1.3, K 1.9:) dø¬· NØJy, Hards, spredt i SVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll; dø·¬ $Agerskov, $Brarup; Ádø·¬ $Rømø; du¬· spor. i MØJy; du·¬/Ádu·¬ spor. i Sydjy og SønJy. _ c) ede´bøjning: ´et (K 6.1) spredt i Nørrejy syd for Limfjorden. _ ptc. (l/¬ K 4.6): a) ´t´bøjning: dø¶lt, døl¶t Vends; døl¶t $Læsø; dølt $Agger, $Hurup. _ b) de´bøjning: dÒl¶ $Torsted; dø¬ $Havbro, Hards, Sall; du¬¶ Ommers, MØJy; de¬¶ $Tved; du¿¬ Sydjy; dú¬ $Vodder; du·¬ $Felsted; dø¿l $Agerskov; dø·¬ $Rømø, Als.
\ Ìsikre lydskrevne former kun spredt afhjemlet, og i flere områder synes flere bøjninger at være mulige.
1) = rigsm. (skjule et forhold, holde noget hemmeligt) [Nørrejy, spredt i Sønderjy] Dend som skiuler og döller er saa god, som den der stiel (= stjæler). UkSjy.ca.1700. haj ku ¡entj ¡dø÷l haj wa frå ¡wænªsysèl = han kunne ikke skjule, han var fra Vendsyssel (pga. sit sprog). Vends. de ku et dølès får æ løt = det (dvs. fnat) kunne ikke holdes hemmeligt på grund af lugten. $Ræhr. Han døller bæjst det han et ver = han kan bedst holde det hemmeligt, han ikke ved. Sall. hon fæk èt ¡bå¿n fa èñ di bløw ¡gywt, mæn de sku ¡dø¬ès = hun fik et barn, før de blev gift, men det skulle holdes hemmeligt. $Hundslund. (talemåder:) Tyv og hæler er nødte til at ¡høl· o ¡døl· (jf. ¢hylle) ¨ med hinanden (dvs. holde tyveriet hemmeligt). JMJens.Vend.252. Kan du howw, den gång a hølld å dølld mæ dæ di manne gowe sild du stael = kan du huske den gang jeg hyllede og dulgte med dig de mange gode sild, du stjal. HornumH (Him; Krist.JyA.V.215.). \ faste forb.: dølge over = holde hemmeligt, skjule [jf. dølges; spor. i Nørrejy] han døllet ett øwe hans vree = han skjulte ikke sin vrede. SVJy. _ dølge på = lægge skjul på, holde hemmeligt [spor. i Hards, SVJy og VSønJy] han døl et o hans mening = han lagde ikke skjul på sin mening. Hards. _ dølge ¡i sig = bide i sig. *Sønderborg.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dæmpe; dulme [spor. afhjemlet] å ¡døÏ· æ ¡su·r = mildne den sure Smag. Hards. vi ska ha e ¡i·¬ ¡dø·¬ = vi skal have ilden dæmpet. Als. ved ørepine kan det døll å læg en ulden klud om. ØSønJy´S. \ dølge ¡ned = dæmpe; berolige [spor. i SVJy] Ann maatte holde igen og bruge Mund for at dølle Drengen ned. Frifelt&Kragelund.NKV.10.
3) (i overtro) = uskadeliggøre, gøre ufarlig. Der var en klog mand inde fra Bjerre Herred, han kunde dølge hunde. *TørrildH (SØJy; Krist.DS.VI.346). "Så kan du lade være med at dølge min Bøsse en anden Gang!" (sagt til person, som havde forgjort en bøsse, og som bøssens ejer havde hævnet sig på). *Herning (HPHansen.Opt.). Døl· èn Hogwor¶m (= hugorm) saa at den ikke bider. *$Lejrskov.
| dølg | dølges |
| Sidens top | |