Çdøjedøjende

døjelse

subst. _ med sideformen døjsel. _ *døwels, döwels MVJy, Sydjy; *døjels Hards´SV, Sydjy; *døwsel Vends, NØJy, MØJy, SSamsø.

[< Çdøje 2; spredt i Østjy, MVJy (± Sall) og Sydjy; syn.: Ìdøje]

= besvær, arbejde, genvordigheder. han haÛ nåk Döwsel mæ å sty·r ham = han havde nok besvær med at styre ham. MØJy. Helenes Kinder blussede _ nu maatte hendes Hjertensven have alt at vide om hendes Kvaler og hendes "Døjsel". HHede.ØV.17.

Çdøjedøjende
Sidens top