døjelsedøjne

døjende

adv. _ dÒwèñtj

[< Çdøje 2; spor. i Vends]

= knebent; med nød og næppe. de war dÒwwentj nåk wi ku få òptåsken te poosk = det var knap nok vi kunne få optærsket til påske. AEsp.VO.I.144. de wa dÒwèñtj mæ å fo ku¿nt hjÉm (= det var døjende med at få kornet hjem), dvs. såre besværligt. F.I.229.

døjelsedøjne
Sidens top